Artikler om teknologien bag cirkulationstræneren Maxx Ultra

Her finder du relevant information og artikler om effekten af elektrisk stimulation (TENS) – og hvad den kan gøre for dig.

Vi har her på siden samlet artikler og relevant information til dig om Cirkulationstræneren Maxx Ultra og hvad elektrisk stimulation kan gøre for dig.

Danske Fysioterapeuter bruger elektrisk stimulation i behandlingen af patienter – med stor effekt. 

Artikel fra Dansk Lægecenters hjemmeside: TENS terapi i smertebehandling. (åbner i nyt vindue)

Smertebehandling med TENS/elektriske impulser – historisk set: Artikel fra Radiodoktoren (åbner i nyt vindue)

Danske Fysioterapeuters hjemmeside vedr. den positive effekt af behandling med TENS (Transkutan Elektrisk Nerve Stimulation):

8. september 2004
Et norsk litteraturstudie viser, at der er god effekt af øvelsesbehandling og TENS til behandling af slidgigt i knæ. 

Af faglig redaktør Vibeke Pilmark
Nasjonalt Kunnskapsenter for helsetjenesten i Norge har vurderet øvelsesbehandling, laser og TENS til knæartrose. Kunnskapscenteret har nedsat en ekspertgruppe med læger, fysioterapeuter og sundhedsøkonomer. Leder af gruppen er post doktor stipendiat, fysioterapeut Jan Magnus Bjordal.
Ekspertgruppen har studeret den foreliggende evidens i  systematiske  oversigtsartikler og videnskabelige artikler fra primære studier.
Øvelser og TENS Gennemgangen af litteraturen viste, at øvelsesbehandling hos fysioterapeut reducerer smerteniveau, bedrer funktionen og giver øget livskvalitet, hvis behandlingen gives over minimum 8 uger.
Laserbehandling og TENS (Transkutan elektrisk nervestimulering) giver en god korttidseffekt på smerteniveau, men dokumentationsgrundlaget bag laserbehandling er noget svagere end for TENS.
“Effekten af den fysioterapeutiske behandling er bedre en forventet”, siger professor og fysioterapeut Inger Holm i et interview til det norske fagblad. Inge Holm, der var med i ekspertgruppen, understreger i interviewet, at ud over træning hos fysioterapeuten, viser undersøgelsen, at laser og TENS har effekt ved knæartrose.
En omfattende rapport med beskrivelse af metode, undersøgelsesresultaterne og konklusionerne kan læses og downloades fra Kunnskapscentrets hjemmeside.

Fysioterapeut Thomas Nybo:

Fysioterapeuten nr. 12, 2011

Passiv behandling gør patienten aktiv!

Gamle myter er skyld i at så få fysioterapeuter bruger el-stimulation i deres praksis, mener fysioterapeut Thomas Nybo.

Der er store gevinster ved at kombinere træning og el-stimulation, og patienterne er positive over for behandlingsmetoden. Det fremgår af fysioterapeut Thomas Nybos artikel og ligeledes af et interview på fysio.dk i 2008, hvor fysioterapeut, ph.d. Nina Beyer fortalte om et projekt, hvor forskerne sammenlignede effekten af styrketræning alene med en kombination af el-stimulation og styrketræning til patienter efter hoftebrud. Kombinationen af styrketræning og el-stimulation fik de ældre i Nina Beyers projekt hurtigere i gang med at gå og færre i interventionsgruppen gik med rollator et halvt år efter sammenlignet med en kontrolgruppe. Fysioterapeuter blev i forbindelse med interviewet opfordret til at skrive til fysio.dk for at gøre rede for, om de benyttede el-stimulation i genoptræningen af ældre. 273 fysioterapeuter besvarede spørgsmålet. Kun 11 procent svarede, at de benyttede el-stimulation.

Mange myter om el-stimulation Der er mange myter omkring el-stimulation, mener Thomas Nybo. ”Ældre fysioterapeuter kan måske huske, at det gjorde ondt at få stimuleret musklerne. Det var svært at regulere strømstyrken, men det er ikke et problem i dag, hvor det nye apparatur er langt mere fintfølende. Man kan desuden heller ikke som tidligere komme til at skade patienterne med el-stimulation”, siger Thomas Nybo.

Af en nyere lærebog i el-terapi fremgår desuden, at det er de færreste patienter, der har glæde af el-stimulation. Men det passer ikke, mener Thomas Nybo. El-stimulation kan benyttes til de fleste patienter, der enten har svært ved at aktivere muskulaturen eller har atrofisk muskulatur og skal genoptrænes, forklarer han. En anden barriere for at tage el-stimulation i brug kunne være, at det er svært at lære, men også dette afviser Thomas Nybo:

”Det er i første omgang nok med et endags-kursus, hvor man bliver fortrolig med en enkel form for el-stimulation og finder frem til, hvilket apparatur, man foretrækker. Og så er det om at komme tilbage og bruge teknologien på patienterne”.

Det er Thomas Nybos erfaring, at det er ved at øve sig i praksis, at fysioterapeuter får motivationen til at gå et skridt videre og udvide behandlingsrepertoiret og lære mere om teorien bag behandlingsmetoden.

”Jeg håber, at fysioterapeuter i Danmark begynder at bruge el-stimulation, men de skal lære at bruge det rigtigt, og det er nødvendigt at kende sin anatomi godt for at kunne placere elektroderne korrekt”, understreger Thomas Nybo.

”Fysioterapeuten skal vide, hvilken muskel og dermed hvilken nerve der skal stimuleres. Fysioterapeuten skal også kunne justere både dosis og applikation ud fra patientens reaktion på behandlingen. I det hele taget er det meget vigtigt at anvende sin kliniske ræsonnering til at finde hovedproblemet, inden man bare sætter strøm til musklerne”.

Flere fysioterapeuter skal bruge el-stimulation Thomas Nybo er overbevist om, at fysioterapeuter i begge sektorer med fordel ville kunne implementere el-stimulation i deres praksis. ”El-stimulation kan bruges til de fleste patienter med nedsat muskelkraft og dysfunktion i leddene. Idrætsudøvere og motionister, der hos de praktiserende fysioterapeuter skal genoptrænes efter operation eller for at behandle og forebygge chondromalacia patellae. Undersøgelser har vist, at for eksempel fodboldspillere efter en knæskade i mange tilfælde ikke genvinder den fulde muskelstyrke på trods af intensiv træning. Hvis el-stimulation benyttes i genoptræningen, kan den sidste muskelstyrke opnås relativ let”, mener han.

Thomas Nybo er ikke i tvivl om, at det kan svare sig at bruge tid og penge på el-stimulation. ”De patienter, der kan acceptere de høje strømstyrker, er uden tvivl dem, hvor vi ser de største og hurtigste fremskridt. De rykker helt vildt i muskelstyrke, og vi kan tydeligt se det på deres funktionsniveau. De går hurtigere på trapper og lærer hurtigere at gå uden hjælpemidler”, siger Thomas Nybo. Det koster 3-4.000 kroner for et rimeligt apparatur, og selvom der endnu er få studier, der har set på cost-effectiveness er han ikke i tvivl om, at apparaturet er investeringen værd.

Gigtforeningen:   TENS-behandling (Transkutan Elektrisk Nerve Stimulation) foregår ved, at et apparat sender strøm mellem to elektroder, hvilket kan dæmpe smerteoplevelsen.